Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Visitation til Skolen

Visitation til Kirkebækskolen.

For at få en plads til et barn på Kirkebækskolen, tager barnets hjemkommune kontakt til skolen via sikker mail: kirkebaekskolen@vallensbaek.dk
Her medsendes alle relevante papir vedr. barnet.

Kirkebækskolen skal nu vurdere om barnet ligger inde for skolens målgruppe og foretage en målgruppevurdering.
Det afklaret dels via de fremsendte notater, dels evt. ved et besøg i barnets dagtilbud eller hjemme hos forældrene, hvis barnet ikke går i dagtilbud.
Det er afdelingslederen for indskolingen, der sammen med en lærer og en pædagog fra Kirkebækskolen, der foretager målgruppevurderingen.

Vurderes barnet indenfor målgruppen, kontakter afdelingslederen barnet hjemkommune med besked om hvorvidt, der kan tilbydes en plads.

Hvis visitationen ikke er til skoleårets start, aftales der en dato for opstart samt et indkøringsforløb.

Hvis det er visitation af en skolebegynder, vil medarbejdere i barnets kommende klasse besøge barnet i dagtilbud eller hjemme hos forældrene, hvis barnet ikke går i dagtilbud.
I det besøg deltager; en lærer, en pædagog samt en fysio- eller ergoterapeut.

De kommende skolebegyndere vil sammen med deres forældre blive inviteret til en ”Besøgsdag på Kirkebækskolen”. Her vil de møde  medarbejdere og nye klassekammerater til en formiddag med sang og leg.

I løbet af juni vil forældrene blive inviteret til et forældremøde for de forældre, der har børn til skolestart.
Her bliver de praktiske forhold vedr. skolens hverdag gennemgået, fx kørsel, revisitation, medicingivning  mv.

Vi forventer, at forældrene er med børnene i skole de 3 første skoledage i det nye skoleår.
I løbet af de tre dage bliver forældrene introduceret til de fagpersoner, deres barn kommer til at møde i deres nye klasse.
Vi fortæller om BørneLAP som er vores handleplansdokument og forældrene inviteres til en formiddag med skolebestyrelsens formand, der fortæller om de forældrevendte tiltag skolen har. Det er udover skolebestyrelsen, en forældreforening, en række uformelle kaffe-aftener med snak og temaer, samt mulighed for at være med i forskellige forældrenetværk.

Kirkebækskolen udarbejder en kontrakt som sendes til barnets hjemkommune.