På Kirkebækskolen ønsker vi at fremme elevernes aktive deltagelse i hverdagen. Dette gør vi i samarbejde med ergoterapeuter, skolens lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Det fysioterapeutiske arbejde består i at træne og vedligeholde barnets funktionsniveau, samt at forhale funktions tab for den enkelte barn. Dette arbejde er forbundet med et tæt tværfagligt samarbejde og involverer at konkrete tiltag for det enkelte barn videreføres i klassen eller andre steder barnet færdes. Fysioterapeuterne har derudover særligt fokus på følgende, i både undersøgelse og træningen af barnet:
- Udgangsstillinger
- Neuromuskulær kontrol, herunder mobilitet og stabilitet
- Vejrtreækning
- Kroppens funktion og anatomi
- Sanseintegration
Undervisningsrelateret terapi
Fysioterapeuten indgår ugentligt på klassen i eksempelvis emne-, idræts- eller svømmetime.
I den undervisningsrelaterede terapi er fokus på barnets forudsætninger for at deltage i undervisningen, herunder:
- Siddende stilling – balance, stabilitet og bevægelse
- Arosal niveau/Vågenheds niveau (sovende/overaktiv)
- Støtte op om at eleven kan bruge sine kommunikations redskaber. Dette ved at fremme styringen omkring hoved, hånd, arm eller ben
- Pauseaktiviteter – se på hvordan eleven udnytter pausen optimalt. (Hvile, leg med andre, aktivitet såsom gående/ stående eller andet).
- Forflytninger – vurdere mulighederne for egen aktivitet, med henblik på typen af forflytning, eller type af liftsejl.
- Hjælpemidler, herunder vejledning og tilpasning af relevante hjælpemidler (ganghjælpemidler, ståstativ, arbejdsstol samt lejringspuder
Fysioterapeutiske indsatsområder
Udgangsstillinger
Vi har fokus på elevens udgangsstilling (siddende, liggende, stående). Hvis fx bækkenet er asymmetrisk eller drejet får det ofte betydning for den siddende balance og krops kontrol. For nogle børn medfører det, at de spænder unødigt i benene eller hælder overkroppen mod den modsatte side, for at kunne holde balancen i den siddende stilling. Dette kan medføre en skæv ryg, som med tiden bliver mindre og mindre bevægelig.
Sammen med ergoterapeuterne har vi i fællesskab fokus på at den enkelte elev får tilbudt så mange stillingsskift i løbet af dagen som muligt. Stillingsskrift har betydning for barnets vågenhedsniveau, forebyggelse af indskrænket ledbevægelighed og for almen velbefindende.
Neuromuskulær kontrol
Stabilitet og bevægelse er udgangspunktet for alle bevægelser, om det er en lille bevægelse som f.eks at dreje hovedet mod noget interessant eller en stor bevægelse som f.eks at kunne gå (med- eller uden støtte fra voksen eller hjælpemiddel), så kræver det stabilitet omkring bestemte dele af kroppen, for at andre dele kan være bevægelige.
Dette fokus arbejder vi med i terapien i forbindelse med udførslen af daglige færdigheder, da det skal være overførbart og give mening for barnet, såsom at forflytte sig (eks fra siddende til stående, eller at rulle). Ved mange gentagelser og guidede bevægelser forsøger vi at fremme energiøkonomiske bevægelser for at hjælpe barnet til at opnå så meget selvstændighed som muligt.
Vi arbejder i terapien bl.a. ud fra Bobath konceptet, Neurodynamik og normal motorisk udvikling.
Vejrtrækning (Respiration)
For nogle børn er deres vejrtrækningen væsentligt påvirket.
Dette i sådan en grad, at de har brug for hjælpemidler for at fremme ventileringen af lungerne, få mere ilt i kroppen eller hjælp til at hoste slim op fra lungerne.
Ved at varierer udgangsstillingerne i hverdagen (stående, liggende på forskellige måder, side- og maveliggende) kan vi støtte op om elevens vejrtrækning.
Derudover kan vi ved at brug af vores hænder, påvirke bevægeligheden for ribbenene og støtte til muskelaktivitet i mave- og rygmuskulatur. Hvilket forbedre forudsætningen for en optimal vejrtrækning.
Kroppens funktion og anatomi
Vi har i vores analyse af kroppens funktion og anatomi primært fokus på rygsøjlen, overkroppen, hofte området, ben og fødder.
I vores analyse af barnets egen bevægelser og færden (i den liggende-, siddende-, stående- og gående stilling) inddrager vi den viden vi har ud fra vores fysioterapeutiske undersøgelser.
Vi ser på bl.a.: muskelfunktion, -styrke, -muskel spænding og led bevægelighed.
Denne viden bruger vi til at vejlede personalet omkring eleven i hensigtsmæssige udgangsstillinger og måder at støtte barnet på, så det har mulighed for at deltage så aktivt som muligt i hverdagen.
Hvert år får alle elver lavet led målinger af hele kroppen samt lavet en ryg vurderinger.
I fysioterapien bruger vi bla ledmobiliserings teknikker, støtter til øget muskelaktivitet via udgangsstillinger og støtte til egen bevægelse inden for nærmeste udviklings zone.
Vi træner eleverne med vægtbæring på konkrete led. Vi træner specifikke muskel grupper igennem forskellige udgangsstillinger.
Cerebral parese (CP)
Elever med CP bliver igennem hospitalerne tilbudt at bliver fulgt årligt, igennem CPOP konsultationer.
Fysioterapeuterne på Kirkebækskolen lave de motoriske test og undersøgelser til CPOP og deltager så vidt muligt i disse hospitals konsultationer.
Sanseintegration
Sammen med ergoterapeuterne har vi fokus på at give barnet de rette sansestimuli, så barnet får mulighed for at bearbejde de sanseindtryk de modtager og respondere hensigtsmæssigt på disse.
Elever på Kirkebækskolen har ofte forskellige behov for sansestimulation for at kunne regulere deres vågenhedsniveau. Vi forsøger at skabe en balance i barnets nervesystem med henblik på, at barnet både kan holde sig vågen og finde ro i kroppen til at slappe af uden at falde i søvn. En balance, så barnet hverken er ”for vågen”/ overgearet eller ”for afslappet”/sovende – når dette niveau er tilpas reguleret er vores fokus at eleverne deltager aktivt i forskellige udgangsstillinger og skole dagen.
Hjælpemidler
Fysioterapeuterne afprøver ofte nye hjælpemidler – vi følger udviklingen inden for hjælpemiddelområdet og har tit nye hjælpemidler på prøve, for derigennem at imødekomme alle børnenes individuelle behov, herunder funktionsniveau. Derudover er vi sparringspartner til kommunen i fht. kørestole, ståstativer, gangvogne til hjemmet – eller i forbindelse med tilpasningen af kropsbårne hjælpemidler (som f.eks korsetter eller fod kapsler).
På skolen er vores primære fokus på:
- Arbejdsstole og skråskamler
- Liftsejl
- Ståstativer
- Ganghjælpemidler(eks. Gangvogn, rollator)
- Forflytnings hjælpemidler (eks glidebræt/- stykke eller drejeskive)
- Kropsbårne hjælpemidler
- Vejledning omkring kørestole